Skip to product information
Tur til Nürburgring

Tur til Nürburgring

9.995,00 kr

Reliable shipping

Flexible returns

I samarbejde med Sparekassen Kronjylland, kan vi hermed tilbyde 10 eksklusive pladser til en uforglemmelig oplevelse.

Fra den 29. til 31. august kan du komme med på en actionfyldt weekend, når vi besøger det FEDESTE sted i verden - NÜRBURGRING! 

Hvis du altid har drømt om en tur til Nürburgring, er det her en perfekt mulighed. Turen er også oplagt til de rutinerede Nürburgring-gængere, der vil dele oplevelsen med andre, og få en bedre forståelse for området generelt.  

 

En billet gælder for 2 personer i et dobbeltværelse. 

Turen inkluderer en runde til hver person på Nürburgring i en racerbil, hvor du vil blive guidet af en professionel instruktør. 

 

Fredagen bruges på at køre til Nürburgring, hvor vi indlogeres på et hotel 25 minutter fra racerbanen. 

Lørdag efter morgenmad på hotellet, mødes vi på banen til en overordnet gennemgang og generel information. Gennem hele dagen er racerbilen klar, så vi kan få alle deltagere ud og prøve banen i selskab med instruktøren. Det er også muligt at prøve kræfter med Nürburgring i sin egen bil. ALLE biler kan komme ind og køre ved køb af en billet (€35 pr. runde). Rundt om Nürburgring findes masser af oplevelser og muligheder for at se kørsel på racerbanen. Vi guider dig gennem alle muligheder. Banen har åben fra 08:00 til 19:00. 

Søndag har vi et virksomhedsbesøg klokken 10:00, hvor vi bliver vist rundt på et lokalt værksted, som bygger racerbiler til Nürburgring. Banen er åben fra 08:00 til 19:00. Man bestemmer selv hvornår man ønsker at køre hjem. 

 

Du behøver IKKE at være kunde hos Sparekassen Kronjylland for at deltage. Yderligere info følger på mail efter køb af billet. 

 

Hvornår: Fra den 29. til den 31. august.

Hvor: Fælleskørsel fra Padborg den 29. august klokken 09:00. Du kan også selv køre direkte til Nürburgring. Info om hotel kommer på mail. 

 

Inkluderet

2 overnatninger på hotel (dobbeltværelse). Inklusiv morgenmad. 

3-retters aftensmad på restaurant den 29. august. 

Sandwich/frokost lørdag den 30. august.  

Oplæg/info om banen og området. 

1 runde bag rattet i racerbil på Nürburgring. Inklusiv instruktør som passager. 



Om arrangørerne:

Lauge - Med over 50 ture til Nürburgring og stor kendskab til området, står Lauge klar til at guide dig gennem weekenden. 

Mathias - Som erhvervsrådgiver hos Sparekassen Kronjylland, er Mathias altid klar til en snak om økonomi og muligheder. Få for guds skyld også flettet noget med biler ind i samtalen - Mathias er mindst ligeså stor bilentusiast. 

 
Kørsel i lejebil

Når du kører din runde på Nürburgring i bilen fra EVN Ring Rentals er det inklusiv en udvidet forsikring. Skulle der mod forventning opstå skader under kørsel, varetager føreren udgifterne op til 6000 euro. Alt herover dækkes af EVN Ring Rentals. Skader opstår meget sjældent med en instruktør til stede i bilen. Det er frivilligt om man ønsker at køre en runde i bilen.  

Betaling

Kan betales her på hjemmesiden eller via faktura.

 

Kontakt: lauge@kobling.com

You may also like